Gå til hovedindhold

Klimaplan 2025 - inputs fra byens grønne foreninger og fællesskaber

27 repræsentanter fra byens grønne foreninger troppede gladeligt op, da Aarhus Kommune inviterede til workshop mandag den 20. november. Anledningen var udviklingen af Aarhus Kommunes kommende klimahandleplan 2025-2030 - og ikke mindst at få inputs til, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem civilsamfund og kommune.

Indhold

    Klimaplan 2025 - inputs fra byens grønne foreninger og fællesskaber

    27 repræsentanter fra byens grønne foreninger troppede gladeligt op, da Aarhus Kommune inviterede til workshop mandag den 20. november. Anledningen var udviklingen af Aarhus Kommunes kommende klimahandleplan 2025-2030 - og ikke mindst at få inputs til, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem civilsamfund og kommune.

    Laurids, Marcus, Nina, Maiken

    Fra venstre: Laurids Svenningsen fra Mellemfolkeligt Samvirke, Marcus Høgsbro, Nina Gantriis Møller og Maiken Løhde fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

    Én efter én dukkede deltagerne op og fandt sig til rette med kaffe og kage i workshopzonen på Dokk1. Snakken summede let, inden Elinor Bæk Thomsen og Stine Sparrewath fra Aarhus Kommunes Klimasekretariat gav en introduktion til arbejdet med den kommende klimahandleplan.

    "I Aarhus er der mange grønne civilsamfundsorganisationer, som dækker en bred skare af interesser. Deres inputs til klimaplanen er vigtige, fordi engagementet omkring klimaforandringer i organisationerne er særligt stort. Fællesskabet i organisationerne spiller også en vigtig rolle i forhold til at skabe gode, grønne vaner – og så er det sjovere, når man engagerer sig sammen." fortæller Stine Sparrewath, udviklingskonsulent, Aarhus Kommune.

    En af de fremmødte til workshoppen, var Laurids Svenningsen fra Mellemfolkeligt Samvirke.

    ”For mig handler det meget om, hvordan vi skaber den her store samfundsændring – og ikke mindst, hvordan vi får folk med. For det kræver, at mange mennesker siger, at vi vil have et systemskifte, så det bliver nemmere at træffe det klimavenlige valg. Det er svært for enkeltpersoner at ændre deres vaner,” fortæller han.

    Og netop det store billede var temaet for workshoppens første del. Her skulle deltagerne nemlig diskutere hvad hhv. Aarhus Kommune kan gøre mere af, hvad civilsamfundet selv kan gøre og ikke mindst, hvordan man kan styrke samarbejdet herimellem. Her blev der bl.a. peget på et ønske om større gennemsigtighed og tillid, understøttelse til foreningers aktiviteter og mere inddragelse af civilsamfundet.

    post it

    Stærkere samarbejde stod også på Laurids Svenningsens ønskeliste. Han har været en del af Mellemfolkeligt Samvirke i snart to år og opsøgte organisationen under coronakrisen, fordi han søgte et meningsfuldt fællesskab.

    ”Det er fedt at snakke om borgerinddragelse – både hvordan det skal være, og hvordan det ikke skal være. Folk har jo forskellige perspektiver på det og en forskellig opfattelse af problemerne. For mig at se er der mange muligheder for at skabe samarbejde på tværs af NGO’er og give inputs til kommunen.”

    Ifølge ham, er det fedt at deltage i netværksmøder, fordi man får øjnene op for nye initiativer og mennesker, man måske ikke kendte i forvejen.

    ”Jeg synes altid de her netværksmøder er fede – og det er også noget, jeg gerne vil gøre mere. Vi er jo rigtig mange, der laver hver vores ting – men nogle gange laver vi også helt de samme ting, hvor vi kan samarbejde. Det kan skabe merværdi, og vi når bredere ud til flere forskellige målgrupper.” uddyber Laurids.

    I workshoppens anden del skulle deltagerne give deres inputs, hvordan Aarhus Kommune skal prioritere indsatserne indenfor temaerne: Energi, Landbrug- og Arealanvendelse, Forbrug og Mad, Byggeri og Byudvikling samt Transport og Mobilitet.

    Marcus Høgsbro deltog fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som han har været en del af i 1,5 år. De var i alt tre fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, der, trods deres bekymring for processen, gerne ville bidrage med deres inputs til udarbejdelsen af klimaplanen.

    ”Jeg synes, at det er fedt at blive inviteret ind af Aarhus Kommune – men vi er også bekymrede for processen. Vi er i tvivl, om vi har tillid til kommunen. Man er bange for at blive et bilag i en bunke – det ville være superærgerligt.” siger Marcus Høgsbro.

    Repræsentanterne fra Den Grønne Ungdomsbevægelse havde meget på hjertet omkring kommunens klimaindsats – og de var også de sidste, der forlod arrangementet. Ifølge Marcus Høgsbro er der en helt særlig motivationsfaktor, for at deltage aktivt i klimaindsatsen:

    ”Jeg blev en del af Den Grønne Ungdomsbevægelse, da det gik op for mig, at de økologiske kriser har størst betydning for min fremtid og den verden, jeg kommer til at leve i. Så jeg bliver jo nødt til at gøre noget ved det. Jeg vidste, at Den Grønne Ungdomsbevægelse var et fedt fællesskab – og det der med at træde ind i etableret fællesskab er superfedt og givende,” fortæller han.

    Udarbejdelsen af den kommende klimahandleplan kommer til at tage fart i 2024, og forhåbentlig bliver der tid til flere netværksmøder med byens grønne NGO’er. Og det var der fuld opbakning til blandt aftenens deltagere.

    mennesker i workshop

    Aftenens deltagere: 

    Den Grønne Ungdomsbevægelse, Ajstrup Bio- og Energilaug, Åbyhøj Grønne Nabofællesskaber, Bedsteforældrenes Klimaktion, Risskov Grønne Nabofællesskaber, Skjoldhøj Grønne Nabofællesskaber, Mellemfolkeligt Samvirke, Det Fælles Bedste, Sustainable Changemakers, Saralystparken (en afdeling i ALBOA), Højbjerg Grønne Nabofællesskaber, Klima-X, Danmarks Naturfredningsforening Aarhus Ung, Vedvarende Energi, Det Kærlige Måltid, Fødevareforeningen Aarhus N, Tranbjerg Grønne Nabofællesskaber, Danmarks Naturfredningsforening Aarhus Klima og Gladere Gader.

    Fakta

    Aarhus Kommune skal have udviklet en klimahandlingsplan for 2025-2030, der sætter retning og rammerne for at blive en grøn, CO2-neutral by i 2030. 

    Både under udarbejdelsen af Klimaplan 2025 - 2030, og efter Byrådet har vedtaget den, er der lagt op til, at vi som kommune hele tiden bliver klogere og løbende tilpasser planen. Det betyder, at byens borgere løbende vil få mulighed for at blive lukket ind i maskinrummet både før og efter klimaplanens forventede vedtagelse i Byrådet ved udgangen af 2024.

     

    Sidst opdateret: 23. november 2023