Gå til hovedindhold

Skovrejsning i Aarhus Kommune

Skovrejsning er en central del af de samlede løsninger for både grundvandsbeskyttelse, CO2-reduktion, biodiversitet og klimatilpasning. Derfor vil vi have 8.000 hektar skov i 2030. Det svarer til 17 procent af kommunens samlede areal.

Indhold

    I 2007 var kommunens samlede skovareal 4.800 hektar. I 2022 er vi oppe på cirka 5.500 hektar.

    De nye skove er plantet i samarbejde med Naturstyrelsen, Aarhus Vand A/S og private virksomheder.

    Når vi planter nye skove, har vi et stort fokus på den rekreative værdi for skovens fremtidige brugere. Der skal være nem adgang fra lokalområdet, gode stiforbindelser og faciliteter der motiverer aarhusianerne til at komme ud i naturen.

    Det kræver en øget indsats, hvis vi skal nå de 8.000 hektar i 2030. Den største udfordring pt er, at vi mangler arealer at plante skov på. Derfor er det meget positivt, at Aarhus Byråd med budgetforliget for 2023 har afsat 35 mio. kr. til en jordfond, som giver mulighed for strategiske opkøb af jord, f.eks. til grundvandsparker og generelt til arbejdet med et grønnere Aarhus – herunder skovrejsning.

     

    Sidst opdateret: 10. november 2023